Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

Vis kurv Gå til kassen

PDF

Maskiner
Vi benytter markedets bedste printere til traditionel print, og har en daglig kapacitet på ca. 1 million print.
Vi printer 4+4 i en arbejdsgang og direkte fra rulle til ark på 2 stk. Man-Roland Dicopress. Disse maskiner kører i det såkaldte halvformat 50x70 cm. Ydermere har vi en række store Xerox, Canon og Oce maskiner.
Til maximal print kvalitet bruger vi PDF standard filer.

Hvad er Adobe PDF filer?
Adobe Portable Document Format (PDF) er den populære standard for sikker og pålidelig distribution og udveksling af elektroniske dokumenter og formularer verden over med 10 års succes.
Adobe PDF er et universelt filformat, der bibeholder samtlige skrifttyper, billeder, grafikelementer og layout i ethvert kildedokument, næsten uanset hvilket program og hvilken platform, der er brugt til at oprette det. Adobe PDF filer er kompakte og komplette og kan deles, vises og udskrives af enhver med den gratis Adobe Reader software. Til dato er der distribueret mere end 500 millioner kopier af softwaren.
Du kan konvertere ethvert dokument til Adobe PDF med Adobe Acrobat softwareprodukter, der sætter virksomheder inden for grafisk produktion og teknisk konstruktion i stand til at distribuere og udveksle sikre og pålidelige Adobe PDF dokumenter.
Offentlige myndigheder og virksomheder verden over, bruger PDF til at strømline dokument-styring, øge produktiviteten og reducere papirafhængigheden.
Adobe PDF er f.eks. standardformatet for de elektroniske ansøgningsprocesser for godkendelsesansøgninger i den amerikanske Food and Drug Administration (FDA), og bruges i forbindelse med den elektroniske sags arkivering i de føderale domstole i USA. Standarden bruges også til elektronisk dokumentudveksling af de offentlige myndigheder i England og Tyskland.
Og sidst, men ikke mindst, er ISO PDF/X-specifikationen standardfilformatet, der bruges til digital distribution af reklamer, der er beregnet til offentliggørelse.
Som åben standard er PDF tilgængelig for enhver, der ønsker at udvikle værktøjer til at oprette, vise eller manipulere PDF dokumenter. Faktisk tilbyder mere end 1.800 forhandlere PDF baserede løsninger, hvilket er med til at sikre, at virksomheder der bruger PDF standarden har et stort udvalg af værktøjer til at højne PDF formatet og tilpasse dokumentprocesser.

Regelsæt om grundlaget for en trykklar PDF:

For at undgå fejl har vi opsat nedenstående regelsæt om hvordan du skal levere din PDF. Altså hvordan du laver en trykklar PDF:

1. Skrifter
Alle skrifter inkluderes/vedlægges. Sørg for at skrifterne er inkluderet ved aflevering af PDF fil.
Pas på kunstig kursiv og fed. Anvend ikke layoutprogrammets mulighed for, at gøre en skrift fed, kursiv, outline, skygget eller lignende. Anvend altid skriftfamilier, hvor de forskellige varianter af fed, kursiv, outline etc. findes som skriftsnit.
Anvend Type1 PostScript skrifter, True Type og Open Type.

2. Farver
Kontroller at Adobe Photoshop, Adobe Illustrator og andre programmer ikke anvender forud indstillede ”amerikanske” (SWOP) farvedefinitioner, da dette kan medføre ukorrekt farvegengivelse.

3. CMYK
Brug som hovedregel kun CMYK farver i dokumentet. Alle andre farver skal konverteres til CMYK, også RGB. Discountprint fralægger sig ethvert ansvar for farve konverteringen, da denne sker automatisk.
Definer og navngiv staffagefarver nøjagtig ens i billeder, illustrationer og dokumenter.
Fjern de farver, der ikke skal anvendes i dokumenterne.
Hvis der i dokumenterne er anvendt Pantone farver, der skal trykkes i CMYK, skal disse være konverteret til CMYK.
Ved tryk med få farver, eks. dupleks, kontrolleres på egen printer, at alle objekter er med på separationerne.
Office programmer anvender normalt skærmfarver i RGB. Inden trykning skal disse skærm-farver konverteres til CMYK. Visse skærmfarver, lader sig dårligt konvertere korrekt til tryk-farver og kan derfor ændre udtryk.

4. Illustrationer
Bogstaver og tekst i logotype, illustrationer eller lignende bør ændres til ”kurver”.
Vær opmærksom på transparens problematikker i Adobe Illustrator, Adobe Photoshop og Adobe InDesign.

5. Billeder
Billeder, der skal anvendes i digitaltryk, bør have en opløsning på mindst 150 DPI, når billedet gengives i 100 %.
Stregtegninger i bør have en opløsning på 1200 DPI, når billedet gengives i 100 %.
Et billede kan tåle en vis forstørrelse, dog maksimalt + 120 %.
Ved frilægning af billeder skal klippe stien gemmes med en ”flatness” på 3 pixels.
Arkiver billeder som enkelt fil EPS eller TIF. EPS filer skal ikke arkiveres med overførselsfunktioner (Transfer Functions).

6. JPEG

Åbnes JPEG billeder gentagne gange for efterfølgende at blive arkiveret som JPEG igen, kan der opstå synlig kvalitetsforringelse. Kraftig JPEG komprimering (mere end medium) kan ligeledes give synligt kvalitetsstab.

7. Billedformater

Et farve- eller gråtone-billedes opløsning skal afpasses efter den metode, billedet skal gengives med. Er opløsningen for lav vil billedet fremstå »takket« og uskarpt. Er opløsningen for høj fylder billedet meget og håndtering og printning vil tage forholdsvis længere tid.

8. Skæremærker
For at opnå et optimal resultat på det færdige produkt skal du sætte skæremærker ind til at skærer efter. Det betyder at arkene skæres efter skæremærkernes placering.
For at placere skæremærkerne rigtigt er det en god idé at holde tekst min 5 mm inde fra alle kanter i det færdige format. Evt. illutrationer og toneflader som skal gå til kant i det beskårede format skal ligge 3 mm ud over skæremærkerne.

9. Lig layoutet korrekt
Har du flere opgaver i samme bestilling skal du gemme layoutet i én PDF fil med layoutet liggende fortløbende (altså først forside og derefter bagside på alt i opgaven) eller en fil til hver opgave med alt layout i (igen både forside og bagside på hver opgave).

10. Husk
Endelig opløsning = grundopløsning divideret med størrelse i % X 100. Et billede i 300 DPI får en endelig opløsning på 150 DPI, hvis det skaleres 200% i et layout-program.


Du står selv til ansvar for at aflevere en trykklar PDF fil med korrekt grafisk opsætning.