Grafisk ordbog
Underlige ord og fagudtryk er der nok af i vores branche. Og mange af dem bruger vi i flæng som indforståede selvfølgeligheder. Det kan hurtigt blive til volapyk for kunder eller nye talenter. Derfor har vi udarbejdet en mini-ordbog, der forklarer en række vigtige ord og begreber. Den er rar at have ved hånden som opslagsværk, for her kan du lynhurtigt tjekke den rette betydning og komme videre med opgaverne. Vi håber, at den kommer dig til nytte! |
1 1+0 1 farve på én side af trykarket. 1+1 1 farve på hver side af trykarket. 4+0 4 farver på én side af trykarket. 4+4 4 farver på hver side af trykarket. |
A Adobe Illustrator Et softwareprogram baseret på vektorgrafik anvendes f.eks. til illustration, logo og emballagedesign. Adobe InDesign Et softwareprogram der bruges til rentegning og placering af filer fra f.eks. programmet Illustrator eller billeder fra programmet Photoshop. A-formater A0: 84,1 x 118,9 cm A1: 59,4 x 84,1 cm A2: 42 x 59,4 cm A3: 29,7 x 42 cm A4: 21 x 29,7 cm A5: 14,85 x 21 cm A6: 10,5 x 14,85 cm Alu-rør Hult aluminiumsrør der bruges som top og bundstang i bannere med løbegang. Analog kopi En analog kopi er en kopi af en fysisk kopi, print eller original. A-skilt Udsalgsskilt med plads til plakat på for- og bagside. Anvendes typisk udenfor butikker. |
B Beskæring (bleed) Filer hvor trykket går kant, skal gå 3mm. udover formatet på alle sider.
Billedmanipulation Elektronisk ændring af indscannede billeder. F.eks. i forbindelse med farveændringer og samkopieringer. Bleed Det printede område der er udover beskæringen, se også beskæring. Booklet Betegnelse for folder. F.eks. til CD eller DVD. Typisk 12 x 12 cm. Brandhæmmende Certificerede materialer, stof eller folie, der er behandlet, så materialet opnår en brandhæmmende effekt. Bruges især på messearealer. Bukkestreg Rille i papir eller karton, der sikrer korrekt falsning af kraftigere materialer. Produceres med rillehjul eller med et metalbukkejern. |
C CMYK Engelsk betegnelse for de fire farver, der anvendes til 4-farvetryk: cyan, magenta, yellow og key-color (sort). CMYK er det oftest benyttede system indenfor tryk og print. Alle farver inden for CMYK skalaen angives med procentuel blanding af farverne. F.eks. vil en klar rød bestå af: Cyan=0%, Magenta =100%, Yellow=100%, blacK=0%. Coated papir Overfladebehandlet papir. Cropmarks Skæremærker på engelsk, benyttes i engelske programversioner. Kaldes også for cutmarks og skæremærker. Se mere under "skæremærker". |
D Desk Top Publishing – DTP Grafisk opsætning, rentegning osv. Digitaltryk i farver eller sort/hvid Digital printproduktion på moderne printere. A4+ og A3+. Er en videre- udvikling af farveprint. Digitalt arkiv Digital opbevaring af tegninger, tekst m.m. Pladsbesparende. Hurtig og nem informationsudveksling. Digitalt udbud Digital tilbudsafgivelse. Anvendes i byggebranchen. Udbudsmateriale hentes på internettet af tilbudsgiver. Tilbud afleveres ved at uploade tilbudslister via Internettet. Distribution Forsendelse, pakning og udbringning af fysiske print. DPI Dots per inch eller punkter per tomme. Digitalprint/tryk kræver 200 - 300 dpi og storformat, Inkjetprint samt sort/hvid kopier kræver 100 dpi. Det gælder for billeder i størrelsen 1:1. Dummy Prototype eller prøveeksemplar på planlagt bog eller brochure i korrekt format, papirtype og indbinding. Indeholder hovedsageligt blanke sider. Bruges typisk som håndgribeligt eksempel over for kunder. |
E Efterbehandling Alle former for efterbehandling af print. Fra indbinding og laminering til opklæbning og skæring. Eps fil – encapsulated postscript fil Filtype og –format der bruges til digitale fotos eller tegninger. Anvender vektor- og pixelbaserede filer. Modtages ikke hos Discountprint. |
F Facility management Betegnelsen for at en ekstern leverandør overtager arbejdsopgaver og skaber en mere rationel printløsning. Faconskæring Udskæring af print efter kundens anvisninger. Fals Papiret foldes eller knækkes med eller uden bukkestreg. Farveprint Digital printproduktion på moderne printere i 4 farver. Max. papirformat: 32 x 45 cm. Filt 100% polyester. Anvendes til måtter eller tæpper med skridsikker bagside. Er lysægte. Folder Print eller tryksag med kun et ark, der er falset. Flyer Generel betegnelse for prisbilligt print, tryksag eller hand-out. Typisk kun et ark i A5 eller A6 med tryk på én eller begge sider. Folieskæring Konturskåret folie. Fortryk Fortrykte ark anvendes især indenfor print. Man fortrykker f.eks. special logofarve på papir. Herefter tilprintes varierende tekst. Bruges i forbindelse med visitkort, manualer, nyhedsbreve m.m. Hos Discountprint benyttes dette især på brevpapir. FTP Server Står for File Transfer Protocol. Server med adgangskode. Bruges til udveksling af datafiler. |
G Glittet Papirbetegnelse. Ved friktion under tryk glittes papir, så det får glat overflade. Når det er glittet, er det blevet bestrøget, før det slibes. Jo mere man sliber/kalandrerer papiret, jo blankere bliver det. Gramvægt Angiver et ark papirs vægt i gram pr. m2. Et typisk brevpapir el. kopipapir er 80-90 g. Gloss coated Se Glittet. Gulvreklame Gulvreklame bruges bl.a. i detailbranchen til at fremhæve et budskab og skabe blikfang. |
H Handout (s) Amerikansk udtryk for flyer og/eller kopi eller merchandise, der uddeles til slutkunder. HQ digitaltryk (High Quality) Den digitale verdens tilnærmelse til offset. Er typisk baseret på papir på rulle frem for ark. Papirformat: 50 cm x uendelig længde. Trykformat: 47 cm x uendelig længde. Har samme anvendelsesområder som digitaltryk, men kan endvidere producere bannere, flerfløjede brochurer, A2 plakater mm. på mange typer materiale. Hæfter Flersidet print eller tryksag med hæfteklammer i ryggen. Slutformat: F.eks. A5, A4, A3 etc. Hæfter m. klamme Se øjeklammer. |
I ICC-profil En fil der beskriver bestemt farvekonvertering eller en enheds farvetekniske egenskaber. Profilen gør at man kan tilpasse farverne så de bliver så optimale som muligt på den enkelte enhed. vi tilråder at man bruger FORGRA27. Inkjetprint Print i sort/hvid eller farver i en maksimal banebredde på 150 cm x uendelig længde. |
J Jpeg Filformat til komprimering af højtopløste fotos. |
K Kachering Belægning af tryksag med en tynd polypropylenfolie. Sikrer smuds- afvisende overflade og eksklusivt præg. Kapaplader Letvægtsplader til opklæbning. Karton Konstrueret af flere lag papir for at øge dets styrke. Klistermærker Generelt udtryk for udstansede mærker med klæb på bagsiden til opsætning på diverse materialer i diverse formater opsat på ark med firmanavn, logo m.v. (Kontakt Discountprint for tilbud) Kuvertering Brev, tryksag og evt. andre emner indstikkes i kuvert. |
L Labels Generelt udtryk for udstansede, hvide klistermærker i diverse formater opsat på A4 ark til print i egen printer og/eller fortryk af f.eks. firmanavn, logo etc. Se også klistermærker. (Kontakt Discountprint for tilbud) Laminering Folie der beskytter tryk- og printprodukter. Giver samtidig en høj finish. Laminering, varm Der benyttes et laminat, der ved opvarmning og valsepres smeltes fast til trykarket. Der kan kun varm lamineres på begge sider. Kan være både blank og mat. Limindbinding Indbindingsmetode hvor bladene i en bog renskæres langs bagkanten. Fræses og limes. Løbegang Løbegang der er syet i toppen og/eller bunden af stofbaner til ilægning af rør/stænger – så banneret kan hænges op. Ved presenning og netbanner svejses løbegangen. Løsblade Løsark med tryk på 1 eller 2 sider. |
M Macintosh, Mac Denne type computer var den første og er stadig den mest anvendte inden for den grafiske branche. Messingøjer Øjer af messing eller andet metal i forskellige diametere til islåning i bannere. Metallister Metalskinne der monteres i top og bund på bannere, max. 107 cm i bredden. Monocolor 1 farvet kopi – ældre udtryk der blev anvendt, når der blev kopieret i en farve. Betyder én ren farve. Motivmåtter Måtter med print. Bruges typisk i butikker. |
N |
O Offset Trykmetode hvor tryk overføres fra en plade til en gummidug og der- efter til papiret. Omslag Omslag er ofte trykt på karton eller på en relativ høj gramvægt. One to one print. Se Intelligente tryksager. Ophængsskinner Se metallister, minihanger, multihanger, rundjern og løbegang. Opklæbning Der kan opklæbes print på flere forskellige typer plader afhængig af anvendelse. Mest anvendt er opklæbning på skumplade (letvægtsplader) og skiltekarton. Til udendørs brug benyttes PVC med laminering. Oplag Udtryk for hvor mange styk, der printes/trykkes af hver original. Opløsning Et pixelbaseret billedes opløsning måles i ppi (pixels per inch). Som hovedregel skal et billede til offsettryk være 300 ppi og en billedfil til web 72 ppi. Original side Originalen er den eller de sider, der skal printes/trykkes. F.eks. en 48 siders bog=48 originalsider. Outsourcing Interne arbejdsopgaver lægges ud til ekstern leverandør på dennes adresse. Fremmer rationel arbejdsgang. |
P
Pasning
Det forhold ved flerfarvetryk, at den ene farve passer nøjagtigt ind til eller oven på den anden. Perforering
Stiplet gennemskæring af papir. Bruges til afrivning af kuponer, såsom girokort og lignende.
Portfals Papiret foldes ind mod midten fra både venstre og højre side, så folderen åbnes som en port.
Posters Generelt begreb for plakater. Typisk fra A3 og opefter. Posterscreen Et komplet displaysystem med metalskinne i top og bund. Kan være 2-sidet, hvilket gør det muligt at montere 2 print på samme stativ. PPI Pixel pr. inch. Som måleenhed for mængden af digitaliseret information/ opløsning i det digitale billede. Prepress Grafisk arbejde der ligger før tryk: Filmarbejde, opsætning, scanning osv. Preprint Identisk med Prepress bortset fra at arbejdet efterfølgende printes i stedet for at blive trykt. En digital kopi: Input sker digitalt frem for analogt. Se også analog kopi. Printformat Det format et print bliver printet i. Portable Document Format. Dette format bruges til at komprimere forskellige typer dokumenter. Fordelen er, at man kan ”låse” dokumentet, så det ikke kan redigeres, eller lægge forskellige egenskaber i filen, der gør den egnet til den specifikke opgave. Pixelbaseret Fotoformat der består af pixels, hvis størrelse afhænger af opløsningen. Plotfiler Plot-fil er et låst format af en DWG-fil. Et printsikkert AutoCad format. Kan ikke umiddelbart åbnes og læses i AutoCad. Polyester Stoflignende materiale vævet af polyesterfibre. Brandhæmmende. Portfals |
Q QuarkXpress Grafisk rentegningsprogram. Quick screen Display system med standardprint på bl.a. UV Inkjet hvid film |
R Rentegning Opsætning af tekst, grafik og billeder efter layout/skitse samt klargøring af originaler til reproduktion. RGB farver Betegnelse for de tre farver der anvendes til skærmvisning: Rød, grøn, blå. Roll Up Systemer Generel betegnelse for transportable systemer som trækkes op á la rullegardin. Typisk 80-100 cm i bredden og 180-215 cm i højden. Rygge Udtryk der bruges ved produktion af ringbind. Der printes/kopieres rygge, som monteres ned i den plastlomme, der kan være på ryggen af et ringbind. |
S Scanning Digitalisering af originalmateriale der kun findes i analog form. F.eks. fotografier. Selvklæbende folie Anvendes med og uden print, skåret eller ikke skåret. Udskårne tekster kan anvendes til al form for dekoration. Skiltekarton 2-5 mm pap. Skumplader Se Kapaplader. Skæremærker Mærker der indsættes i layout for at trykkeriet kan skære latyoutet præcist ud fra større ark. Skæremærker kaldes også for "cropmarks" og "cutmarks" på engelsk. Se mere om skæremærker, klik på "spørgsmål og svar". Solvent print Print i serigrafiske farver på en lang række materialer som f.eks. folie, wetstring, presenning, netbanner m.m. Der kan printes i op til 3 m i bredden. Specialhulning Huller udover dansk standardhuller, 2 eller 4. Dansk standard passer til ringbind, der normalt forhandles i Danmark. Dvs. målene er 8-8-8, hvilket indikerer, at der er 8 cm fra centrum af hul til centrum af hul. Målene er anderledes i f.eks. Sverige og USA. Spiralindbinding Indbindingsmetode hvor huller udstanses i venstre side af bogens ark, hvorefter en metalspiral monteres på. Stand-up card Print opklæbet på karton 2-3 mm med bagstøtte. Stofbannere Anvendes i butikker, på messer, events m.m. Er nemme at rulle, billige at sende og hurtige at hænge op. Kan leveres i plastposer med ophæng. Storformat Print på store formater. Foretages med flatbed- eller rulleopbyggede printere. Syning Færdiggørelse af bannere. Typisk sammensyning m.m. Spotfarver
eller Specialfarver. Farve, der ikke farvesepareres. Fx en specialfarve, der ikke kan opnås ved 4-farve tryk (CMYK). Kan f.eks. være en logofarve defineret som en Pantone-kulør (PMS).
Stanseform
Bruges til udstansning af trykarket i figurer og former og lignende. Formen er ofte opbygget i krydsfiner, der udskæres ved hjælp af laser-teknik, og isættes skærestreger/knive, som kan gennemtrænge papiret.
|
T Tabloidformat
Avisformat, cirka i størrelsen 39 x 28 cm, for eksempel BT.
Tværformat
Rektangulært mål hvor højden er mindre end bredde. For eksempel A4 tværformat - 29,7x 21cm.
TIFF Tagged Image File Format. Et populært filformat til pixelbaserede billeder. Den fylder mindre end en EPS-fil. Trevira 205 g En tæt vævet stoftype med begrænset gennemskin. Brandhæmmende. Tricot 110 g Billig stoftype, anvendes til 80 % af alle stofbannere, fås også som brandhæmmende. |
U Udstillingssystemer
Generel betegnelse for bærbare/transportable systemer til messer og udstillinger. Upload Udtryk for transporten af filer fra egen computer til en anden computer. Ex. filer der skal afleveres til produktion. Upload kan bl.a. ske ved hjælp af et FTP program. Udstansning
Ved hjælp af en stanseform, formskæres emnet. Som supplement til stanseform anvender vi digital formskæring, der gør formskæring muligt og økonomisk overkommeligt i små oplag og dummieproduktioner.
|
V Variant Udtryk for hvor mange varianter en original består af. For eksempel: En bog på 20 sider, printet i 4 forskellige sprog, dvs. 20 originaler med 4 varianter. Vektorgrafik Et billede der indeholder oplysninger om, hvordan grafikken skal se ud. Bitmappen er i princippet et fotografi, mens den vektorbaserede grafik er en arbejdstegning. |
W |
Z Zig-zag fals Når papiret foldes som en harmonika. |
Ø |